Der gik 70 liter maling til muralkunstneren, Eduardo Kobras udsmykning af Lindes tanke i Cubato, Brasilien.

Brasilien har fantastiske gastanke

Et gigantisk kunstværk skabt af vægmalerikunstneren Eduardo Kobra på to af Lindes tanke i Cubato i Brasilien kan nu glæde både ansatte og offentligheden.

Kobras tankkunst på Lindes anlæg har vakt stor opmærksomhed i medierne og påskønnes af både de ansatte og lokalbefolkningen. ”Kobra er en meget berømt kunstner i Brasilien, så alt, hvad han gør, vækker opmærksomhed”, siger Thatiana Ostorero, Communication Manager hos Linde i Brasilien, som var koordinator på projektet. ”Det er et smukt indslag i et industriområde, og folk sætter stor pris på det. Det er sjovt, at så mange tager billeder af dem. De reaktioner, vi har fået, er virkelig positive, ikke mindst dem vi har fået på de sociale og lokale medier.”

En måned og 70 liter maling
Med 70 liter maling og en kompressor har den populære brasilianer Kobra spraymalet de to største tanke på Lindes luftseparationsanlæg i Cubato. På tankene har han malet sin fortolkning af Linde og Lindes vision. Hans idé med motivet på tankene er, at børn er et udtryk for fremtiden og viljen til at skabe en bedre og mere sikker verden med respekt for vores planet, med vinden, der blæser og udtrykker innovation og fornyelse.

Ses af tusinder hver dag
Tankene, som indeholder flydende gas, er 14 meter høje og 17 meter i diameter. De står direkte ud til den 30,6 kilometer lange motorvejsstrækning, som forbinder Cubatao og Guaruja, hvor tusindvis af biler passerer hver dag.  At Kobras farveglade kunst glæder både ansatte og forbipasserende er ikke så underligt. For hvem bliver ikke opløftet af kreative tanker!

Billedtekst: Der blev brugt 70 liter maling, da vægmalerikunstneren Eduardo Kobra skabte sit kunstværk på Lindes tanke i Cubato i Brasilien.

Tekst: Cecilia Rudengren, Foto: AGA; Shutterstock

Kort om Kobra:

Eduardo Kobra er en af de mest kendte og respekterede urbane kunstnere i Brasilien, og hans værker har været vist rundt om i hele verden. </51 Han startede sin kunstneriske bane med at tagge, blev graffittikunsner, men gør sig nu mest inden for vægmalerier.

NOGLE AF KOBRAS TIDLIGERE PROJEKTER:

”Wall of Memories” – En 1.000 m2 lang væg med tolkninger af det gamle São Paulo, hvor formålet var at kombinere nostalgi og modernitet. 

”Peace” – består dels af et 5,5 meter langt vægmaleri af den pakistanske nobelprismodtager Malala Yousafzai, dels af en udstilling, hvor han portrætterer personer, som han synes har haft en stor indvirkning på at opnå fred og harmoni mellem mænd og kvinder fra forskellige lande, kulturer og religioner. I forskellige materialer har han portrætteret John Lennon, Dalai Lama, Mala Yousafzai, Albert Einstein, Moder Teresa, Bob Marley, Nelson Mandela, Mahatma Gandhi, Paven (Johannes Paulus II) og Martin Luther King.
”Greenpincel” – Illustrerer drabene på dyr og naturforstyrrelser med henblik på at få folk til at reagere og tage stilling.