AGA komfuret – et ikon i madlavningsbranchen

Da nobelprisvinderen Gustaf Dalén, på grund af dårligt helbred var tvunget til at tilbringe en længere periode hjemme, måtte han høre på hustruen Elmas klager over de vanskeligheder hun stødte på, når hun lavede mad. Hun klagede over hvor meget brændsel, komfuret slugte, at hun var nødt til hele tiden at holde øje med maden, og hvor dårligt designet hele komfuret var. Disse klager blev startskuddet for AGA komfuret.

Da Gustaf Dalén allerede var blind på det tidspunkt, overgav han opgaven med at udvikle prototyper til det nye komfur til det firma, han selv var administrerende direktør for, nemlig AGA. Så snart prototyperne var udviklet, beskrev familien dem for ham. Efter syv års eksperimentering blev det klassiske AGA design for komfurer præsenteret i 1929.

Blå flamme
Komfuret var unikt og udgjorde en revolution inden for varmelagring med fokus på blå flamme-princippet, dvs. røgfri forbrænding samt en varmeeffektivitet, der selv i dag ikke har set sin lige. Da komfuret benytter sig af strålevarme frem for direkte varme, som de fleste andre komfurer, er det muligt at bruge det samme komfur til adskillige forskellige retter samtidig. Af den grund blev komfuret nærmest en velsignelse for flertallet af husholdninger.

Komfuret holdt sig varmt hele dagen og hele natten, idet den konstante varme blev reguleret af en indbygget termostat. Det betød, at komfuret kun behøvede lidt opsyn, var energibesparende, og det var ikke nødvendigt at fylde koks på mere end én gang om dagen. Senere blev det muligt at bruge træ, olie, gas og elektricitet til komfuret.

Alle AGA komfurer har en varmeplade med en fast temperatur på 400 °C samt en simreplade med en fast temperatur på 200 °C. AGA komfurer med to ovne har en stegeovn, der har en fast temperatur på 220 °C og en simreovn med en fast temperatur på 140 °C, versionen med tre ovne har også en bageovn på 180 °C, versionen med fire ovne har en varmeovn på 100 °C, og versionen med 5 ovne har desuden en ovn til langtidsstegning. Desuden kan man i dag vælge en kogeplade med induktion.

De begivenhedsrige 1950’ere
 I 1948 blev der solgt over 100.000 komfurer overalt i verden. Det elektriske komfur blev dog stadig mere populært i denne periode, hvilket ansporede AGA til at introducere flere farver for at prøve at øge salget, og det virkede. Firmaet holdt op med at lave AGA komfurer på svensk jord i 1950’erne og flyttede produktionen til AGA i England.

Det er ikke blot et komfur, men snarere en livsstil
Nu om dage drejer det sig mindre om madlavning på komfuret og mere om en livsstil. Det forudsætter imidlertid et vist engagement. Det tager trods alt tre dage at installere komfuret, som konstrueres på opstillingsstedet af faglærte professionelle. Da det er lavet af støbejern, vejer det letteste komfur ca. 400 kg, så det er klogt at tjekke gulvbjælkernes bæreevne før installationen.