Aarke – stilren nyhed til dit danskvand

Efter ti år som rådgivere inden for industrielt design og produktudvikling syntes Jonas Groth og Carl Ljungh, at tiden var inde til at tage det næste skridt. Det blev til deres eget varemærke, Aarke. Det første produkt, der er kommet på markedet, er en danskvandsmaskine, lanceret i samarbejde med AGA. Og den har fået rigtig flotte anmeldelser.

Aarke Steel – bedst i test

Aarke Steel fik bedømmelsen bedst i test* med karakteren 5 ud af 5, da nyhedsbureauet TT for nylig så nærmere på forskellige danskvandsmaskiner på markedet. Den fik følgende ord med på vejen: “Aarke er en elegant, men samtidig robust maskine, der tilfører æstetik til køkkenbordet,” og “manualen er tydelig, enkel og indeholder præcis den rette mængde information.” På andenpladsen, med karakteren 4,6 ud af 5, kom AGAs tidligere prisbelønnede danskvandsmaskine AQVIA Exclusive, mens AGA’s nye skud på stammen i budgetsegmentet, Happy, fik flotte udtalelser og en karakter på 3,3 ud af 5.

*TT Nyhetsbyrån: Robust och elegant – Aarke Steel har allt. 19.09.2017

“Efter at have udviklet produkter for andre i 10 år følte vi, at vi beherskede hele kæden fra idé til færdigt produkt, og vi besluttede os for at skabe vores eget,” forklarer Jonas Groth. Grundtanken med at have deres eget varemærke er at udvikle flotte produkter, som forsøder hverdagen og tilfører dagligdagen lidt klasse. Aarke er et sydsamisk ord, der netop betyder hverdag. Det første produkt, der så dagens lys i slutningen af sidste år, er danskvandsmaskinen Aarke Steel, som AGA har eksklusive distributionsrettigheder til i Norden og Baltikum.

Som en italiensk espressomaskine

Idéen til danskvandsmaskinen har rod i Jonas’ og Carls egne erfaringer. De savnede selv en maskine, der var pæn nok til at kunne stå fremme på køkkenbordet ligesom en italiensk espressomaskine. “Danskvandsmaskinen er et fremragende produkt, som vi begge to har brugt derhjemme hver dag i lang tid,” fortæller Carl Ljungh. “Men vi syntes, at der var plads til en lidt mere luksuriøs maskine med et slankere design og frem for alt udelukkende fremstillet i rustfrit stål.” Tanken om en designerdanskvandsmaskine mødte opbakning blandt venner og bekendte, som var enige i, at de godt kunne lide danskvandsmaskiners funktion, men ikke deres udseende.

“Der fandtes ingen danskvandsmaskine, som det var oplagt at købe, hvis man går op i design og klassiske køkkenprodukter. Derfor opbevarede mange deres maskine i et skab i stedet for at have den stående fremme. Men hvis man gerne vil drikke danskvand flere gange om dagen, er det jo meget nemmere at have danskvandsmaskinen lige ved hånden,” påpeger Carl.

Lettere tænkt end gjort

De startede med et designudkast. “I starten troede vi, at vi havde valgt et simpelt produkt uden el og printplader, men det skulle vise sig at være helt forkert,” husker Jonas. “Selve konstruktionen er ganske kompliceret. Selv om vi benyttede eksterne ingeniører til udformningen, var vi nødt til selv at lære helt fra bunden og i mindste detalje, præcis hvordan alle ventilerne fungerer og samarbejder, for at kunne udvikle en maskine, der både er sikker og nem at bruge.”

Vil tilføre noget nyt

Det, der driver de to designkolleger, er ønsket om at gøre en forskel. De ville ikke have designet en danskvandsmaskine, hvis de ikke mente, at de kunne skille sig ud fra konkurrenterne. “Vi giver os ikke i kast med et nyt segment, hvis vi ikke kan tilføre noget nyt til markedet. Der findes rigtig mange veldesignede produkter, som fungerer fint og er behagelige at bruge, men samtidig synes vi, at der i visse kategorier mangler et elegant produkt, der virkelig skiller sig ud” uddyber Carl.

Jonas og Carl er enormt stolte over, at deres danskvandsmaskine Aarke Steel har fået bedømmelsen bedst i test, og de håber, at den bliver en klassiker på markedet. “Vi vil fortsætte med at udvikle nye maskiner og produkter til dette segment, men det er også vores mål at udvikle produkter inden for andre kategorier,” slutter Jonas.

Så let og elegant er det: Aarke Steel Sparkling Water Maker

Tekst: Cecilia Rudengren & Mathilda Simonsson

Illustration: Cecilia Rudengren, Foto: Aarke

Aarke Steel – bedst i test

Det sidste nye inden for danskvandsmaskiner, Aarke Steel fra det svenske firma Aarke, fik bedømmelsen bedst i test* med karakteren 5 ud af 5, da nyhedsbureauet TT for nylig så nærmere på forskellige danskvandsmaskiner på markedet. Den fik følgende ord med på vejen: “Aarke er en elegant, men samtidig robust maskine, der tilfører æstetik til køkkenbordet,” og “manualen er tydelig, enkel og indeholder præcis den rette mængde information.” Varemærket Aarke er grundlagt af de to svenske industrielle designere Carl Ljungh og Jonas Groth og blev lanceret i slutningen af sidste år. AGA forhandler og har eksklusive distributionsrettigheder til Aarke i Norden og Baltikum. På andenpladsen, med karakteren 4,6 ud af 5, kom AGAs tidligere prisbelønnede danskvandsmaskine AQVIA Exclusive, mens AGAs nye skud på stammen i budgetsegmentet, Happy, fik flotte udtalelser og en karakter på 3,3 ud af 5.

*TT Nyhetsbyrån: Robust och elegant – Aarke Steel har allt. 19.09.2017