Sol og sommer er ingen hindring for snesport

Hvor du befinder dig, og hvordan vejret er, er ikke længere forhindringer for at arrangere vintersportsarrangementer med masser af sne. Det har X Games Norway bevist med Big Air-konkurrencer i tæt befolkede områder på en årstid, hvor shorts og sommerkjoler dominerer bybilledet.

Den lange ventetid, før karaktererne offentliggøres. Sven Thorgren fra Sverige i kvalifikationen til herrernes snowboardkonkurrence.

Nu om dage er mange Big Air-hop bygget på enorme ramper, der er opført til formålet. Her taler vi om høje stålkonstruktioner bestående af mere end 100.000 dele, lidt ligesom et enormt byggesæt, dækket af specialfremstillet sne. Men hvad kræver det at bygge en rampe, der sætter professionelle sportsfolk i stand til at udføre avancerede tricks som et triple cork 1620 eller endda et quad cork? Og hvordan får man det til at sne på en varm, solrig dag?

De fleste Big Air-ramper er midlertidige og udformet specielt til den pågældende begivenhed. Derfor afviger alle konstruktionerne lidt fra hinanden alt afhængigt af forudsætningerne. En af tidens store tendenser er Big Air-konkurrencer i storbymiljøer, f.eks. på parkeringspladser, fodboldbaner eller, som i Fornebu i Norge, i en gammel lufthavn. Under denne type arrangementer er der ofte begrænset plads, hvilket gør det nødvendigt at specialfremstille ramperne til stedet. Mindre plads stiller også større krav til sportsudøverne. Et stejlere og smallere tilløb giver sportsfolkene kortere tid og mindre plads til at forberede deres tricks.

Groovy grab. Henrik Harlaut udfører et trick til perfektion mod en skyfri himmel.

Selv om højderne kan være forskellige, er ramperne konstrueret ud fra samme grundprincipper og med samme grundlæggende struktur. Det vigtige er at overholde proportionerne og vinklerne. Tilløbet, dvs. det lange nedadgående stykke, hvor sportsfolkene accelererer, har normalt en hældning på 38 grader. Hoppet, hvor de bliver kastet op i luften, skal være dimensioneret rigtigt, så sportsfolkene kan opnå den højde og længde på deres hop, der kræves for at udføre deres avancerede tricks og samtidig giver dem mulighed for at lande rigtigt. Landingen har nogenlunde samme vinkel som tilløbet, og landingens midte befinder sig normalt ca. 70 meter fra hoppets højeste punkt, så udøverne har plads til både at flyve for langt og for kort.

Stilfuld fyr. Et af Harlauts vartegn er tricket “nosebutter trippel cork 1620”. Han begynder at rotere, allerede før han tager afsæt fra hoppet, og laver derefter fire en halv skrue, samtidig med at han udfører en tredobbelt saltomortale.

Under forberedelserne til X Games i Fornebu havde håndværkerne kun 10 dage til at samle den 60 meter høje Big Air-rampe og få sneen på plads. Det krævede et godt koordineret team af ingeniører, montører, tømrere, kranførere, elektrikere, udøvere, sneleverandører og såkaldte “shapers”. “36 personer skal samle næsten 130.000 dele. 37 trailere skal ankomme i den rigtige rækkefølge og til tiden. Det kræver grundig planlægning, og at intet går galt. Men der er en risikofaktor, der ikke kan elimineres med selv den bedste planlægning, og det er vejret. Regn kan forsinke hele byggearbejdet, og hvis det blæser for meget, kan vi ikke bruge kranerne, som vi har planlagt,” fortæller Martin Mathisen, arenaansvarlig ved Big Air X Games Norway. Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel, så alt forløb som planlagt.

Specialfremstillet sne

Men hvordan får man sne på en varm, solrig dag som under X Games i Fornebu? Sijtze Binksma fra Polar Europe forklarer: “Vi fremstiller sneen i telte. På den måde har vi kontrol over sneens kvalitet, og vi er ikke afhængige af temperaturen udenfor. Mange af de steder, hvor vi laver sne, er temperaturen over frysepunktet, så det er nødvendigt med et lukket miljø. Takket være teltene kan vi fremstille sne, uanset om det er minus 15, plus 5 eller plus 30 grader udenfor. Sneen produceres ved at sprøjte en blanding af luft og vand tilsat flydende nitrogen ind i teltet. Nitrogenet har en temperatur på minus 196 grader, og når blandingen kommer i kontakt med den luft, der cirkulerer i teltet, dannes der sne.”

Der fremstilles sne ved en temperatur på minus 12 grader til tilløbet og landingen. For at undgå, at solen smelter sneen, afkøles den ved hjælp af tøris.

Sneens kvalitet afhænger af mængden af flydende nitrogen, der tilsættes til blandingen, og af temperaturen i teltet. “Hvis det er minus 10 grader, får man sne i god kvalitet. For at opnå finere pulversne skal temperaturen ned omkring minus 40-50 grader. Ved højere temperaturer er der brug for mere nitrogen for at opnå den snekvalitet, man ønsker,” uddyber Binksma.

Der anvendes som regel sne i to kvaliteter på Big Air-ramper. Hvilken type sne der skal bruges, og hvor tykt laget skal være, afgøres af, hvor på rampen sneen skal ligge, og hvilken vinkel der er tale om. Nogle steder, f.eks. på hoppet, skal sneen være vådere og mere sammenpresset. “For at gøre sneen mere kompakt tilsætter vi lidt mere vand til blandingen. Så er temperaturen i teltet minus 6-8 grader. Finere og mindre kompakt sne fremstilles ved minus 12 grader,” fortsætter Binksma.

Den 13-årige Kokomo Murase fra Japan, der vandt guld i kvindernes Snowboard Big Air-disciplin, tester rampen med et prøvehop.

Teltene er også meget praktiske, fordi de kan anbringes, præcis hvor man har brug for sneen, så man slipper for at flytte den. Efter at sneen er fremstillet, overtager såkaldte “shapers” opgaven. De lægger sneen til rette for at sikre den rigtige dybde og snekvalitet i de forskellige områder. De fleste steder er dybden 40 cm, men nogle steder på jorden er dybden 50 eller 60 cm. Sneen dækkes med presenninger for at holde den så kold som muligt, når hoppet ikke er i brug. Den bliver også afkølet med tøris, hvis det er nødvendigt. For at undgå, at sneen smelter, når det er meget varmt, som det var i Fornebu i maj, fyldes der ny sne på rampen hver dag frem til konkurrencen.

Succeskriteriet er tilfredse udøvere

Til syvende og sidst er det sportsudøverne, der afgør, om Big Air-rampen og sneen lever op til forventningerne. En af X Games-deltagerne i Fornebu var Tiril Sjåstad Christiansen, som ved pressemødet før konkurrencen udtrykte stor begejstring over at komme i gang igen efter en skadespause. “Det bliver interessant at se, hvordan sneen klarer det,” sagde hun. Ved træningen to dage senere var hun tilfreds. “Fantastisk,” svarede hun på spørgsmålet om, hvordan hoppet var. Hun endte med at vinde sølv i Ski Big Air-konkurrencen.

Den glade vinder i mændenes Snowboard Big Air-konkurrence, Takeru Otsuka fra Japan, bliver interviewet af X Games-værten Jack Mitrani.

Også Henrik Harlaut fra Sverige, som har vundet seks guldmedaljer i X Games, syntes, at forholdene var perfekte, da han testede hoppet dagen før konkurrencen. “Sneen her er ret våd og kompakt, men det er sådan, jeg kan lide det,” fortalte han. Henrik vandt sølv i mændenes Ski Big Air.

Top tre i herrernes Ski Big Air: Guld: Birk Ruud fra Norge. Sølv: Henrik Harlaut fra Sverige. Bronze: Oystein Braaten fra Norge.

Tekst: Cecilia Rudengren & Unni Bekkevold
Foto: Cecilia Rudengren