Den store buffertank rummer flydende CO2 til en uges produktion. Et returrør fører nu den opsamlede, flydende CO2 fra produktionen tilbage i tanken.
Linde genbruger 75% CO2 i tørisproduktion
Hos Linde (tidligere AGA) i Taulov bliver flydende CO2 til tøris. Tidligere gik en masse CO2 tabt i den proces – nu opsamles og genbruges ca. 75%.
Tøris er CO2 på fast form. Tøris har sit navn, fordi den intet vand efterlader, når den fordamper. Den har også en række fremragende egenskaber – ikke mindst har tøris en langt højere kølekapacitet end almindelig is. Men tøris er også et flygtigt produkt – den faste is fordamper hellere end gerne, og derfor har produktionen af tøris hidtil været forbundet med store tab af CO2 – men det tab har Lindes fabrik i Taulov nu nedbragt ganske betydeligt.
Stigende efterspørgsel. Et stigende antal kunder efterspørger tøris i poser, og efterspørgslen på tøris er i det hele taget stigende, fordi flere og flere opdager tørisens gode egenskaber – den bruges primært i fødevareindustrien, men den kan bruges til alt fra rensning af metaller, inden de skal svejses, til rengøring af maskiner, røgmaskiner i teatre eller til at holde varer, bestilt på internettet, kolde under forsendelsen. Også i forskningen bruges der meget tøris.
I den store blå ballon opsamles CO2 fra produktionen – CO2 der tidligere gik tabt.
Tabet var større end produktionen. Tørisen er minus 78 grader, og når den kommer ud i stuetemperatur fordamper den mere end villigt. Tøris er netop kendetegnet ved at fordampe direkte fra fast form til luftform, altså uden først at blive flydende. Af samme grund var produktionen i Taulov tidligere forbundet med store tab, for det er selvsagt svært at holde på CO2 i luftform.
“Faktisk var tabet større end produktionen. Når vi fx producerede 1 tons tøris, smed vi ca. 1,3 tons CO2 ud, forklarer miljøchef Max Engelberth. Det store tab var hverken godt for miljøet eller for forretningen, så AGA har nu investeret ca. 12 millioner kroner i et anlæg, der kan opsamle og genbruge en meget stor del af den CO2, der tidligere gik tabt.
“Vi regner med at udlede flere tusind tons mindre – set i globalt perspektiv er det måske ikke markant, men omvendt er det heller ikke uden betydning, og isoleret set fra Linde Taulov er det en markant reduktion af vores CO2-udledning,” siger Max Engelberth.
Fabrikken har miljødiplom. Fabrikken i Taulov, der beskæftiger 25, har i forvejen sparet meget energi, bl.a. ved at skifte fra olie til naturgas, fortæller Torben Eriksen, site manager på fabrikken.
Site manager Torben Eriksen ved tanken med den genvundne CO2, efter den igen er gjort flydende.
Anlægget til genbrug af CO2 blev taget i brug i marts, og en betydelig del af den luftformige CO2 der tidligere undslap, opsamles nu og pustes tilbage i en stor opsamlingsballon. Herfra sendes det gennem kompressorer, så det bliver flydende. Via en lang rørstreng ledes den genvundne CO2 tilbage til fabrikkens buffer-tank. Kvaliteten er fuldt på højde med den CO2, man får fra Lindes CO2-fabrik i Sverige.
Flydende CO2 ankommer til fabrikken i Taulov i tankbiler eller med jernbane på fabrikkens eget sidespor. Det fyldes i en buffertank, som rummer 300 tons. Fra tanken føres den flydende kuldioxid frem til tre store pellet-maskiner, hvor væsken omdannes til CO2-sne ved at trykket på den flydende gas forsvinder. CO2-fnuggene daler ned i en tragt, hvorefter et stempel komprimerer dem. Inden tørisen er helt klar, formes den i en matrice til pellets, små hårde stykker tøris med en diameter på 3-12 millimeter. Omkring en tredjedel af produktionen pakkes i poser med 1-5 kg tøris, mens resten pakkes i store blå kasser med plads til 375 kg tøris. Fra fabrikken i Taulov forsynes hele Danmark med tøris, og emballagen er så godt isoleret, at tørisen kan holde sig i op til en uge.
CRYOCLEAN® dry ice blasting
Rensning af svejseflader med tøris.
Skal man svejse i metal, skal overfladen først være ren. Tøris renser fladerne så godt, at man kan vente op til tre døgn med at udføre svejsningen – med andre metoder må der højst gå et døgn, inden svejsningen. At rense svejseflader med tøris blev brugt meget på Lindø-værftet, og metoden er siden indført på nogle af de store bilfabrikker. Når tøris blæses mod en flade af metal, renses den på tre måder: 1. Den mekaniske virkning, når tørisen rammer metallet. 2. Tørisen udvider sig 5-700 gange, når den fordamper, og den proces nærmest blæser metallet rent. 3. Den stærke kulde fra tørisen får metallet til at krympe en smule, og det er med til at skubbe urenheder fri af overfladen.
