Lys fremtid for den nordiske papirindustri

Det globale avissalg styrtdykker, og flere og flere firmaer verden over introducerer papirløse kontorer, så papirindustrien har ikke haft meget at fejre i den seneste tid. Men efter nogle svære år tyder alt på, at sektoren igen er i bedring.

“Mens nogle segmenter er i aftagende, såsom printmedier og kontorartikler, er andre i højeste grad i fremgang,” forklarer Hannu Leino, applikationsspecialist inden for Papirdivisionen (P&P) hos AGA i Stockholm. “Rygter om papirindustriens undergang er stærkt overdrevne – industrien var aldrig død, den var kun i forandring,” tilføjer hans kollega Jonas Thelaus.

Så hvilke segmenter ekspanderer? Et af dem er emballageindustrien, som fortsat vokser årligt.

“Denne vækst er drevet af vores internetforbrug,” siger Leino. “De fleste gang du køber noget online, skal det leveres i en papæske.”

Et andet blomstrende segment er tissuepapir. I USA er det gennemsnitlige forbrug pr. indbygger af disse produkter, som omfatter toiletpapir, bleer og hygiejneprodukter, op til 30 kg pr. år, mens det er lidt lavere i Europa. I Kina er det tilsvarende tal kun tre til fire kg. ”Hygiejneprodukterne, som vi tager for givet i vesten, er begyndt at nå udviklingslandene, og vækstpotentialet dér er meget stort,” indrømmer Thelaus.

Den forbedrede markedssituation afspejles allerede i investeringstakten. I Sverige har det ledende globale hygiejnefirma SCA investeret mere end 800 millioner Euro i sin Östrand papirmassemølle. Dette vil sætte Östrand i stand til at fordoble produktionskapaciteten fra 430.000 tons til 900.000 tons, hvilket vil gøre den til en af verdens største produktionslinjer for bleget kraftcellulose fra nåletræer – et materiale, som er meget efterspurgt på det hurtigtvoksende tissuemarked.

I mellemtiden har det finske firma, Metsä Fibre, annonceret sin beslutning om at bygge en bioproduktmølle i Äänekoski, Finland. Den nye mølle, som repræsenterer den største investering i den finske træindustri nogensinde, vil producere ca. 1,3 millioner tons papirmasse om året, sammen med bioprodukter såsom elektricitet, tallolie og terpentin.

“P&P er i dag en grøn industri!” udbryder Leino. “Faktisk genererer de fleste papirmassemøller så megen energi som et biprodukt, at de er blevet fuldkommen selvfinansierende. Ydermere kan mange af dem, såsom Äänekoski, også producere et overskud, der kan sælges som biobrændsel.”

Et andet firma, som har tænkt sig at fokusere på vedvarende energi, er den finske P&P-gigant, Stora Enso. Firmaets nye innovationscenter for biomaterialer vil forsøge at identificere forretningsmuligheder på markedet for vedvarende materialer og forbinde dem med centre for forskning og innovation i industrien og den akademiske verden.

Den traditionelle produktionsproces for kraftcellulose bruger kun omkring 50 procent af træet til at skabe cellulosemasse. Resten bruges til energi. Hvis træet kunne bruges mere effektivt, så kunne det skabe mulighed for at udvikle alle mulige nye og potentielt omsættelige produkter. Et sådant produkt er lignin, et biprodukt fra papirmassens produktionsproces, med en bred vifte af mulige anvendelser, som allerede produceres af Stora Enso til kommerciel brug.

I 2000-årene investerede mange i papirmassemøller i Uruguay og Brasilien, men investeringerne er for nyligt vendt tilbage til Sverige og Finland. Dette adskiller P&P-segmentet fra andre industrier, som fortsætter med at investere i produktionsfaciliteter i udviklingslande. Hannu Leino forklarer, at det fortrinsvist er på grund af fibertypen, som genereres af nordisk nåletræ. “Papirmasse, der bruges til emballage og tissuepapir, skal være stærk, og denne styrke afhænger primært af længden på træfibrene. Nordisk nåletræ har længere fibre end andre trætyper, såsom eukalyptus, som hovedsagligt findes i Latinamerika.”

Betydelige investeringer i de nordiske lande lover godt, ikke blot for regionen, men også for firmaer, såsom AGA, som leverer til firmaer dér. P&P har altid været en betydelig industri for AGA i Norden, hvor man traditionelt har leveret store mængder ilt, som bruges til delignificering og blegning af papirmasse.

Med P&P-industrien midtvejs igennem en spændende forandring, er AGA klar til at følge med denne ændring. AGA har en rig historie i udviklingen af nye applikationer, produkter og processer til støtte for ny innovation og markedsudvikling.

“Vi er begejstrede over alle de investeringer, som foretages i Sverige og Finland i øjeblikket, og ser frem til at udvide vores produkter og services i takt med denne industri i forandring,” siger Thelaus.

“AGA har en lang tradition som innovator, både alene og i partnerskab med vores kunder. Kunder henvender sig til os og beder os om at støtte deres overgang, og dette er noget, som vi virkelig ser frem til,” konkluderer han.

Text: Isbelle Kliger
Foto: Shutterstock