Livet i rummet – dansk udstyr hjælper astronauter

Har du nogensinde spekuleret på, hvordan livet udfolder sig for astronauter i rummet og hvordan de spiser, sover, motionerer eller går på toilettet? Da AGA’s flasker nu har taget skridtet ud i rummet sammen med andet udstyr, som Danish Aerospace Company (DAC) leverer til Den Internationale Rumstation (ISS), besluttede vi at finde ud af mere.

I mere end 20 år har DAC indkøbt specialgasser og gasudstyr fra AGA. DAC, som er det eneste danske firma med direkte live signal fra ISS, udvikler og leverer udstyr til brug i rummet som bl.a. åndedrætsudstyr, der måler astronauternes hjerte- og lungefunktioner, mens de motionerer på DAC’s specialdesignede kondicykler. Måleinstrumentet på cyklen omfatter ligeledes en modificeret AGA flaske med kalibreringsgasser.

At holde sig i form
“Kondicykler bruges til videnskabelig forskning, når der f.eks. udføres eksperimenter med iltindtagelse,” forklarer Thomas A. E. Andersen, CEO i DAC. “Men de bruges også til at motionere. Hvis du rejser til Mars og bliver der, er det ikke vigtigt, men du vil sikkert gerne hjem igen. Når du har været ude i rummet i 6 måneder og ikke har motioneret, så kan du ikke længere gå. Når astronauter lander, bæres de ud og sættes i en lænestol, til trods for at de har motioneret to timer hver dag. Seks måneder i vægtløs tilstand svarer til at ligge i sengen i seks måneder.”

Rummet er vigtigt for grundforskning på mange videnskabelige områder som fysik, kemi og biologi, og ikke mindst fysiologi og medicin. Fælles for alle forskningsprojekter er effekten af den unikke vægtløse tilstand i rummet.

Personlig hygiejne
Foruden påvirkningen af menneskets krop, skaber vægtløshed andre komplikationer for rumrejsende. Da alt flyder opad i rummet, er astronauter nødt til at bruge sæbe og shampoo, der ikke skal skylles af, og som oprindeligt blev udviklet til hospitalspatienter, der ikke kan tage brusebade. Desuden er en rumstations toilet langt mere komplekst end dem på jorden. Selvom hver af besætningsmedlemmerne har et lille vakuumrør, der bruges til at opsamle urin, så er faste stoffer jo en helt anden sag. Astronauterne skal sætte sig på rumtoilettet ved at bruge benremme og en lårstang, før de tager en sikkerhedssele på, som holder dem fast. Toilettet fungerer i bund og grund som en støvsuger med blæsere, der suger luft og afføring ind i kummen. Kummens indhold brænder op i sidste ende, når det igen kommer tilbage til jordens atmosfære.

Måltider og søvn
Astronauter om bord på ISS oplever 16 solopgange og solnedgange hver dag, idet rumstationen kredser omkring jorden hver 90. minut, og de sover i gennemsnit fem til seks timer dagligt. De sover i soveposer, der sidder fast på væggen og bruger ørepropper til at holde støjen ude fra respiratorerne, der kører uafbrudt, såvel som fra rumstationens omgivende lyde.

ISS-køkkenområdet har tøjringer i gulvet til at stikke fødderne ind i. Astronauterne foretrækker at spise i siddende stilling, men de spiser ofte, mens de flyver omkring. Der bruges velcro til at fastholde forskellige madbeholdere på bordet og forhindre dem i at flyve væk. Det meste af rummaden er frysetørret, frosset, termostabiliseret eller færdiglavet. Da vægtløshed har tendens til at påvirke smags- og lugtesansen, beretter mange astronauter, at de higer efter mad, som er mere krydret og syrlig, end de ville spise på jorden.

Text: Isabel Kliger, Cecilia Rudengren
Foto: DAC