Dykning med flaske

Har du nogensinde drømt om at opleve havets hemmeligheder? Flere og flere tager dykkercertifikat, så de kan dykke med flaske på åbent hav. Det er fascinerende og giver en fantastisk kontakt med havets plante- og dyreliv. Men hvordan fungerer dykning egentlig?

Det f1nns två former av dykning: fridykning och dykning med tub. Utan hjälpmedel ligger rekorddyket på hela 130 meter, men normalt tar sig dykare sällan ner djupare än tolv meter utan utrustning. För allting därunder krävs dykarutrustning med lufttuber.

Der findes to former for dykning: fridykning og dykning med flaske. Uden hjælpemidler ligger rekorden for fridykning på 130 meter, men normalt bevæger en dykker sig sjældent længere ned end 12 meter uden udstyr. Til alt derunder kræves dykkerudstyr med flasker.

Øget dybde med heliumblandinger

Med almindelig luft i dykkerflaskerne kan en person ikke dykke dybere end ca. 20 meter, idet det høje tryk på større dybder betyder, at ilten bliver giftig for kroppen. Har du det rette udstyr og andre gasblandinger end almindelig luft, kan du dykke længere og dybere. For eksempel kan gasblandingen Nitrox, luft med et højere iltindhold og et lavere kvælstofindhold, forlænge dykkertiden. Gasblandinger såsom Heliox og Trimix erstatter kvælstof med helium, hvilket muliggør dybere dyk. Generelt kræves der mere helium, jo dybere man dykker. Helium har dog også sine ulemper: Gassen er flygtig og trænger hurtigt ind i vævet, så ufrivillige stigninger kan få alvorlige konsekvenser. Helium leder også hurtigt varmen væk, og ekstra beskyttelse mod nedkøling er derfor påkrævet.

Kontrollerede dyk er påkrævet for øget sikkerhed

Dykning på stor dybde medfører en række endnu større risici, som dykkeren skal kende til og tage højde for, således at skader undgås. To tilbagevendende farer er dykkersyge og kvælstofberuselse. Dykkersyge er en tilstand, der opstår, hvis man stiger for hurtigt op efter at have dykket på store dybder. Den opstår, fordi der dannes gasbobler i kroppen på grund af iltflaskernes blanding af ilt og kvælstof. Symptomer på dykkersyge er de såkaldte dykkerlopper, der føles som små prik på huden. Andre symptomer kan være åndedrætsbesvær, hoste, svær hovedpine med ildebefindende, opkast, kramper og bevidstløshed. For at undgå dykkersyge er det nødvendigt, at dykkeren stiger langsomt op til overfladen og holder pauser undervejs. Jo længere og dybere dyk, desto langsommere opstigning. Kvælstofberuselse kan opstå, når en person indånder gas med et højt kvælstofindhold, oftest i forbindelse med dyk under 45 meter og en forkert gasblanding i slangerne.

Kvælstofberuselse giver lignende symptomer som alkoholberuselse. De mest almindelige symptomer på kvælstofberuselse er tunnelsyn, uro, svimmelhed, nedsat reaktionsevne samt reduceret vejrtrækningshyppighed. Dette kan være til fare for dykkere, idet evnen til at træffe fornuftige beslutninger under dykning mindskes. Til forskel fra alkoholberuselse giver kvælstofberuselse dog ikke nogen ”tømmermænd”. Beruselsen forsvinder med det samme, når trykket falder. Ved at have betryggende sikkerhedsmarginaler, når man dykker, mindskes risikoen for påvirkning på grund af dykkersyge og/eller kvælstofberuselse. Den bedste start er en ordentlig dykkeruddannelse, der giver dig den nødvendige viden, som er påkrævet for at kunne takle de forskellige risici.

Dykkercertifikat er påkrævet for at kunne dykke på åbent hav

For at kunne dykke med flasker på åbent hav kræves det, at man tager en uddannelse og får et dykkercertifikat. Padi regnes for at være verdens største uddannelsessystem for fritidsdykkere med kurser fra første prøvedyk til avancerede master-uddannelser. Open Water Diver Certifcation kaldes det certifikat, du får efter afsluttet grundkursus med Padi, og det giver adgang til dykning med flasker i hele verden. I dag findes der ca. 2.000 aktive instruktører og dykkerledere i Sverige, som arbejder på de 140 certificerede dykkerskoler.