Danskere puster nyt liv i gamle håndværkstraditioner

Møbeldesignerne Overgaard & Dyrman genopliver uddøde håndværkstraditioner, blander 3D-tegning med sadelmageri og strør om sig med ukuelig kompromisløshed. Deres møbler af stål og læder stråler af stolthed over hele verden, men selv holder de allermest af at udvikle i værkstedet.

Langt mod nord, midt i ingenting og alligevel midt i alting, kan man høre lyden af stål, der bliver formet. De nordjyske hænder, som udfører arbejdet, er efterspurgte på verdensplan, men befinder sig bedst i et værksted i Vestbjerg, hvor fuglenes fløjten blander sig med svejsningernes knitren.

Her kan man mærke historiens vingesus fra det tusinder af år gamle istidslandskab ved Hammer Bakke, der stille ser på, mens stole, borde og bænke langsomt bliver til. Landskabet aner intet om, at det formentlig har inspireret to unge fyre til at holde fast i gamle traditioner og udleve en æstetisk kompromisløshed som sjælendt ses. Mød Christian Dyrman og Jasper Overgaard, der kalder sig selv for tekniknørder, og som sætter en ære i at fremstille møbler med en god portion bare næver, gamle håndværkstraditioner og ny computerteknologi.

Møbeldrømme fødes
Bag navnet Overgaard & Dyrman er de to iværksættere Christian Dyrman og Jasper Overgaard. Deres historie begynder på Ingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet, hvor de møder hinanden for 10 år siden på linjen for Industrielt Design. Uddannelsen er gruppeorienteret, men Christian og Jasper finder hurtigt et hul i studieordningen, som sikrer, at de kan arbejde alene. De ved endnu ikke, at deres målrettethed skal blive efterspurgt af hele verden 10 år senere.

Ingeniørstudiet kickstarter deres samarbejde og lærer dem alt om teknik, men behovet for at få fingrene længere ned i designfaget bliver kun større med tiden. “Når man designer møbler, skal man røre ved materialerne. Man skal føle det,” fortæller Christian Dyrman. Han peger på sin computerskærm, og får stolen fra deres Wire kollektion til at dreje rundt. “Hver en detalje skal tænkes igennem og prøves af. Derfor er du nødt til både at bruge tegneprogrammer og 1:1 modeller,” siger han. Christian og Jasper forfølger deres skabertrang, dropper studiet i Aalborg og tager deres afgang på Danmarks Designskole i København. Her viser værkstedsfaciliteterne sig at være den helt rigtige løftestang for deres fantasi og kreativitet.

Alfa-hanner i hver deres del af landet
Idag er Christian Dyrman gået fra udvikling til produktion. Han varetager den daglige ledelse af værkstedet i Nordjylland, mens Jasper sidder på kontoret i København og styrer den indledende del af designprocessen samt al PR og presse. Jasper ser op med en god portion humor i blikket: “Vi er begge nogle selvstændige alfa-hanner. Hvis vi sad på kontor sammen, kunne det sagtens ende i snak og diskussion hele dagen lang,” siger han.

Christian nikker og fortsætter: “Dengang vi bestemte os for at lave Overgaard og Dyrman, var vi ansat i hver vores del af landet. Jeg kommer oprindeligt fra Nordjylland og Jasper fra Sjælland, så det har også noget at gøre med, hvad vi vil. Jeg skulle ikke til at flytte til København, fordi det skulle være mere rigtigt. Jeg ville gerne bo her. Det er bare præmissen, og så må vi få det til at fungere. Derudover er en stor del af underleverandørverdenen og Produktionsdanmark her i Jylland, og en stor del af design- og marketingsverdenen i København.”

Nej tak til outsourcing
Tilbage på studiet, bliver et af makkerparrets projekter til i samarbejde med en virksomhed, som vil sætte møblet i produktion. De forsøger sig i Indien uden held og senere i Kina med samme resultat. “Der kom en prototype igennem, der overhovedet ikke var, som vi gerne ville have den, og dér gik det op for os, hvor svært det er, når man er så detaljefikseret og har så mange meninger om, hvordan tingene skal laves, at man så skal outsource det, og med et andet firma som mellemled,” fortæller Christian Dyrman og kigger på sin makker, som nikker anerkendende: “Enten skal man være indstillet på at hugge en hæl og klippe en tå og tilpasse sig den verden, eller også må man gøre det hele selv.” Makkerparret valgte det sidste, sagde deres gode jobs op og trak i arbejdstøjet.

Kan selv, vil selv – gør selv
Christian Dyrman tager en af stolene frem fra deres Wire kollektion. Læderet er glat, blødt og fast på samme tid. Formen er organisk, bølgende og let, selvom den udelukkende er lavet af hårdt stål. Resultatet af de unge mænds målrettethed, stædighed og kompromisløse håndarbejde er enestående, og man kan på ingen måde se, at de sikre hænder, som har udført det stolte arbejde, har været tøvende på grænsen til skræmte, da de første købere henvender sig. Men sådan er det, når man vil alting selv. Og hænderne lærer da også hurtigt at tale købmandssprog.

Dværgenes grotte ligger i Nordjylland
Som dværgene i eventyret om Snehvide, arbejder Christian og Jasper hver eneste dag et helt år kun med produktion; De knokler, hamrer og banker – og syr. Og først på året i 2014 viser diamanterne sig. Køberne kommer fra San Fransisco og Schweiz.

Christian sætter sig i stolen og læner sig tilbage. “Og så sad vi der. Og skulle lave forhandleraftaler, og køberne ville tjene så og så meget på det. Det har været en kæmpe rejse at finde ud af den salgsverden. Det er både spændende og angstprovokerende,” siger han og Jasper fortsætter: “Vi er design- og produktnørder, og så skal man til at tænke markedsføring og salg og etablering af firma og større produktion. En messe i Köln viste sig, at være det bedste vi har gjort. Ikke på grund af messen i sig selv, men på grund af det materiale, vi blev nødt til at lave”. Især bloggerne sendte makkerparret godt afsted. “Det er dem der siger, hvad det nye og smarte er, og vores kunder, læser de her blogs,” fortæller Christian.

“Hu-hej-design” er et “no-go”
Der er ingen tvivl om, at kunderne til Jasper og Christians møbler ved et og andet om æstetik, og at de gerne betaler for at kunne fascineres af de imponerende detaljer, men de er også en krævende målgruppe. Heldigvis er høje krav benzin på makkerparrets bål. Christian og Jasper brænder for at skaber produkter, hvor de kan stå inde for hver eneste svejsning, hver eneste syning, og hvor hver eneste detalje er vendt, drejet og gennemarbejdet til et næsten utopisk perfektionistisk niveau. Men den ukuelige kompromisløshed er ikke altid en nem vej at gå.

Jasper fortæller: “Dét at vi er blevet til hvad vi er, men som også kan være en hæmsko, er at vi laver alting selv. Vi laver værktøjet til at lave møblerne, vi styrer økonomien, og vi laver markedsføringsmaterialet helt ned til fotos og opbygning af hjemmeside. Men det er nødvendigt, når vi vil have fuld kontrol over vores produkt og ikke forfalde til at lave huhej-design.”

Vilde med slow-design
Christian og Jasper har selv lavet flere hundrede stole fra første svejsning til sidste syning. “Man vælger selv, hvad man vil lave, og vi har valgt ikke at gå på kompromis med vores løsninger. Det skal være i orden, og det tager tid. Ting skal have lov at ligge. På vores uddannelse lærte vi meget om planlægning og milestones, og jeg kan godt forstå den tilgang, men hvis man pacer noget igennem, får man ikke den dybde i det, som vi gerne vil have,” siger Christian.

Christian har en uddannelse forud som klejnsmed og havde dermed forudsætningerne for at kunne arbejde med metal, men læderarbejdet måtte de lære. “Vi laver mere sadelmagerarbejde end klassisk læderarbejde, og da de sidste sadelmagere i Danmark blev uddannede for 40-50 år siden, så vidt jeg ved, har vi fat i teknikker fra et stort set uddødt fag. Det er spændende, men det tager tid. Og det skal det bare.”

At løfte en tung arv
Danmark er kendt for møbelhåndværk med designere som Kaare Klint, Hans Wegner og Finn Juhl. Hos Overgaard & Dyrman ser man op til- og lader sig inspirere af deres tilgang. “Tilgangen til snedkerfaget handler meget om at se, hvad et materiale kan og forstå, hvad det har af tekniske løsninger. Dén tilgang er interessant, men for os kan materialerne være mange ting. I Wire kollektionen arbejder vi med stål og læder, men i fremtiden kan det være alt muligt andet. Det spændende for os er at finde grænsen for, hvad materialerne kan og undersøge, hvordan man kan udvide den grænse med respekt for æstetikken,” siger Jasper.

“Vi synes for eksempel ikke, at plastic er særlig interessant, for der kan man nærmest alt, hvorimod med stål, læder, træ og sten, er der ting man kan og ikke kan. Derfor skal man snakke med materialet. Stålet i vores stole giver fx mulighed for at lave nogle lette konstruktioner, men det er ikke særlig behageligt at sidde på, så derfor bruger vi læderet, som egentlig er brugt til sadler. Dét at undersøge, hvad det enkelte materiale er godt til ned i de mindste detaljer, var også tilgangen hos blandt andre Wegner og Klint,” fortæller Christian.

Mix imellem menneske og maskine
“Hvis man kun er håndværksfokuseret, kommer man hurtigt til at lave noget, som er meget unikt, og på den anden side, kan moderne teknikker nemt blive overgjorte, og møblet kun et produkt af, hvad maskinen kan. Vi forsøger at tage det bedste fra de nye teknikker og de gamle håndværkstraditioner og forene det,” fortsætter Jasper.

Christian peger på de tynde tråde af stål, som skaber formen på deres møbler, og siger: “De her er bygget på cnc-maskiner. Det ville være helt umuligt at lave dem selv. De første prototyper, vi lavede, lignede noget der var løgn, fordi vi forsøgte at bukke det i hånden, men med maskiner, kan man lave nogle vilde kurver. Når vi derimod taler svejsninger, er der mange der spørger, hvorfor vi ikke bare bruger en svejserobot, men den kan slet ikke arbejde med de tolerancer, det giver. Her skal man have håndværkeren ind og svejse det sammen. En svejserobot er dum og kan ikke korrigere for noget som er upræcist. Det kan den menneskelige hånd.”.

Værksted og vuggestue
Ti år efter et møde mellem to mennesker på et universitet, sidder folk i deres møbler fra Sydney til Singapore, og med succes følger større produktion, og firmaet har nu fire ansatte i produktionen, to smede og to læderarbejdere, foruden makkerparret selv. Det har givet mere plads til familielivet og både Christian og Jasper skal nu forbi vuggestuen på vej hjem fra værkstedet.

“På en måde er det lidt et tabu, når man har været iværksætter et stykke tid, at der er nogen der skal til at have børn. Vi ved jo godt at det får indflydelse på ens tid og fokus. Men vi har alligevel været lidt i sync, da vi med to måneders mellemrum kunne fortælle, at vi skulle være fædre,” fortæller Jasper.

Ny kollektion i 2018
Drømmen for fremtiden er en produktion, hvor helhedsdrømmen lever; Her kommer og går folk fra forskellige discipliner, både håndværkere og akademikere, men alle med samme interesse for at gå i dybden med ting og være nysgerrige på, hvad materialer kan. “Det er helhedsdrømmen, hvor det hele er gennemarbejdet,” siger Christian Dyrman og afslører, at deres nye kollektion forhåbentlig lander i foråret 2018, og at de netop nu knokler med detaljer, hvor læderet er flettet efter en særlig metode. Om Overgaard og Dyrman kan løfte arven fra store danske designere som Wegner og Klint, kan kun fremtiden vise, men fascinationen af hvad man kan, hvis man gør sig lidt umage, hænger imponerende tungt i det historiefortællende værksted.