Anlæg for kryogen heliumkøling til forskningscentret ESS i Lund
Linde Kryotechnik AG er blevet bestilt til at levere et anlæg til kryogen heliumkøling til det tværfaglige forskningscenter European Spallation Source (ESS) i Lund. Udstyret vil blive leveret i løbet af sommeren 2017 og den efterfølgende installation og opstart af anlægget vil pågå indtil sommeren 2018.
ESS forskning er baseret på verdens mest kraftfulde neutronkilde, og forskningen foregår i områder som biovidenskab, energi, miljø, kulturarv og grundlæggende fysik. En vigtig del af ESS består af en accelerator, den superledende del af acceleratoren er omkring 300 meter lang og indeholder op til 58 kryomoduler, der drives ved hjælp af supra helium. Det kryogene køleanlæg kommer til at give køling til kryomoduler og det kryogene distributionssystem.
Det kompakte design af kryoanlægget omfatter tre gaskompressorer, der opererer ved omgivelsestemperatur og en Coldbox med ekspansionsturbiner fra Linde Kryotechnik AG samt kølekompressorer. For at understøtte ESS’ mål om bæredygtige forskningsanlæg, er det kryogene anlæg optimeret til det laveste energiforbrug og varmegenvinding til fjernvarmenettet.