Træning med eller uden ilt ved KOL? Ny nordisk undersøgelse

En nordisk undersøgelse skal for allerførste gang undersøge, om ekstra ilt ved fysisk aktivitet er godt for KOL-patienter, som ikke lider af iltmangel i hvile, men ved fysiske anstrengelser.

KOL er en af vor tids folkesygdomme, sædvanligvis forårsaget af langvarig rygning. Mennesker med KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – lider ofte af åndenød, træthed og reduceret energi, hvilket skyldes, at luftrøret er beskadiget og mere snævert end normalt, eller det kan hænge sammen med fysisk inaktivitet.

Et spørgsmål om livskvalitet

”KOL er en sygdom, der påvirker livskvaliteten negativt. På sigt kan det blive svært at klare hverdagens opgaver og leve et normalt liv. Det er med andre ord en vigtig undersøgelse, som på sigt kan føre til, at alvorligt syge KOL-patienter kan blive mere aktive og undgå store lidelser”, fortæller Margareta Emtner, professor ved Uppsala Universitet og den, der primært står for undersøgelsen.

Efterspurgt viden kan give svar

Man har fundet ud af, at KOL-patienter, der lider af iltmangel i hvile, har det godt ved langvarig iltbehandling. Men der mangler viden om emnet. ”Både patienter og klinikker efterspørger denne viden. For os i Linde Healthcare er det en selvfølge at støtte op om undersøgelsen ved at forsyne forsøgspersonerne med ilt. Det er vigtigt at kunne bidrage til øget viden om KOL og fysisk aktivitet. I forlængelse af dette handler det naturligvis om, at svært syge KOL-patienter skal kunne få en bedre tilværelse”, siger Gunilla Almquist, produkt- og forretningsudviklingschef ved Homecare, Linde Healthcare.

Projektet gennemføres i tre lande

Undersøgelsen, som hedder AMBOX (AMBulatory OXygen), udføres i Sverige, Norge og Finland. Problemstillingen i undersøgelsen forekommer tit i nordiske sammenhænge, og der er interesse for emnet i alle deltagerlandene. 144 personer skal deltage i undersøgelsen. Halvdelen af deltagerne får ekstra ilt, når de træner, den anden halvdel får ikke ekstra ilt. Alle mødes med en fysioterapeut og tilskyndes under hele undersøgelsen til fysisk aktivitet. Begge grupper testes ved opstart og efter seks måneder, og de opfølges igen efter 12 måneder.

Undersøgelse over længere tid

”Mange undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet er vigtig for personer med KOL. At træne og røre sig indebærer øget fysisk kapacitet og dermed øgede forudsætninger for et bedre liv og en forbedret livskvalitet”, fortsætter Margareta Emtner. ”Vi er interesserede i at følge dem i et helt år for at finde ud af, hvad der sker over en længere periode, og hvordan de selv oplever det”, siger Margareta Emtner.

Fysioterapeuten følger op

Det er ikke blot et spørgsmål om deltagernes fysik, som drøftes i undersøgelsen, men også deres livskvalitet. I det indledende første møde med fysioterapeuten skal deltagerne definere mål for den kommende uge, dvs. hvilke fysiske aktiviteter de skal udføre og hvornår. Derefter skal de dagligt notere i en aktivitetsdagbog, hvad de har lavet, og hvordan det er gået. Efter en uge ringer fysioterapeuten til patienten for at høre, hvordan det er gået. Der planlægger de også den kommende uges aktiviteter. I løbet af den første måned ringer fysioterapeuten hver uge, derefter bliver kontakten mere sporadisk.

Undersøgelsen skal vise om de, der får ekstra ilt ved fysisk aktivitet, bliver mere fysisk aktive og får en bedre livskvalitet, end de der ikke får ekstra ilt. Vi vil også gerne vide, hvordan de oplever det at bruge ekstra ilt i forbindelse med fysisk aktivitet. Håbet er, at de som får ekstra ilt ved fysisk aktivitet, kommer til at opleve, at det er lettere at bevæge sig, og at de dermed også rører sig mere. At være fysisk aktiv er jo lige så godt for KOL-patienter, som det er for os andre, for at bevare et godt helbred.