Smedemesteren lavede sin egen brudekjole – af metal!

Therese Engdahl havde aldrig drømt om at blive gift i en flagrende, hvid silkekjole. I en alder af 19, mens hun var i lære som smed, fremstillede hun et stykke tøj ud af en metalplade, som hun hamrede til en drømmekjole.

”Jeg har altid været dybt fascineret af ilden, metallet, røgen, lydene og lugtene i smedjen, ” siger Theres Engdahl, Sveriges eneste kvindelige kunstsmedemester.

”Jeg voksede mere eller mindre op i en smedje og vidste i en tidlig alder, at det var der, jeg ønskede at være. Min far er også  kunstsmedemester, og min mor er kunsthåndværker, så kærlighed til kunsthåndværket har jeg fået i arv,” forklarer hun.

Da Therese Engdahl startede som grovsmed, var hun en af de meget få kvinder i Sverige, der praktiserede dette gamle håndværk. Nu er der imidlertid flere kvinder, der har taget det til sig.

”Arbejdet plejede at være strengt reguleret i en verden af laug, hvor kvinder ikke var velkomne,” forklarer Therese og tilføjer, at der nu om stunder er en mindre tydelig adskillelse mellem mande- og kvindefag.

“Selvom kvinder sjældent vil være så fysisk stærke som mænd, kræver det at arbejde som grovsmed egentlig ikke mere styrke end f.eks. at være sygeplejerske. Kvinder er ved at finde ud af, at færdighed, teknik og kreativitet rent faktisk spiller en større rolle i dette håndværk end ren muskelstyrke,” siger hun.

Therese begyndte sin uddannelse i 1987, og i 1990 fik hun ideen med at skabe en brudedragt som sit svendestykke, der med tiden indbragte hende den prestigefyldte titel som kunstsmedemester. Kjolen blev slået fra en metalplade ved brug af varmen fra smedjen ved en temperatur på ca. 1300 grader. De andre dele blev smedet og naglet ved hjælp af ild, en ambolt, og en forhammer, mens nederdelen og ærmerne blev fremstillet af en ringbrynje, der bestod af en metaltråd snoet rundt omkring en planke og derefter savet over for at producere ringe, der blev forbundet og opvarmet for at binde dem sammen. Resultatet var en kjole af middelalderligt snit, der minder om en ultra-feminin rustning.

“Jeg fortalte mine venner, at jeg var ved at lave en kjole, så at nogen ville gifte sig med mig. Jeg endte med at møde Niclas – der blev min mand – mens jeg arbejdede på projektet, selvom han tog yderligere 19 år om at fri,” siger hun i spøg.

Niclas var udlært smed og bygningsarbejder, og Therese indrømmer, at en af de ting, der forenede dem, var kærligheden til at arbejde med metal.

I dag driver Therese og Niclas Engdahl sammen et succesfyldt firma. Med hendes kreativitet og hans byggeevner er deres arbejde både kunstnerisk og praktisk anvendeligt.

”Den ene dag restaurerer vi måske en kirkeport, og den næste skaber vi skulpturer til en kunstudstilling. Det er overflødigt at nævne, at arbejdet aldrig bliver kedeligt,” fortæller Therese.

Parret arbejder med jern, men også med bronze, messing, rustfrit stål og kobber. Afhængigt af projekttypen, opvarmer de enten metallet i smedjen eller benytter gasser som acetylen eller ilt, inden det formes, skæres, og svejses for at opnå det påkrævede slutresultat.

”Jeg holder aldrig op med at blive fascineret over, hvordan det kan lade sig gøre at tage et hårdt materiale som jern og opvarme det til 1300 grader, så det bliver blødt og formbart som ler. Der er egentlig ikke nogen begrænsninger med hensyn til, hvad man kan skabe med metal – den eneste begrænsning er dine færdigheder og din fantasi,” konkluderer hun.

Tekst: Isabelle Kliger
Foto: Anna Svensson, Jonas H Ottosson, Tobbe Malm and Tomas T Art Photo