Futurliner – en unik amerikaner

Med svejsegas fra AGA omdannes Nicklas Jonssons rustbunke til en enestående renoveret kostbarhed. Det er et tiårigt projekt, der kræver meget vedholdenhed, dedikation og kærlighed.

Nicklas Jonsson var 20 år gammel da han blev forelsket ved første øjekast. Og at gammel kærlighed aldrig ruster, er ikke sandt i denne sag. Nicklas Jonssons øjesten er både gammel og rusten.

Foto: /futurliner.com

“Min far var bilmekaniker og arbejdede med veteranbiler,” siger Nicklas. “Det er nok derfra, jeg har lidenskab for gamle biler. Jeg tror, det var ved renovering af en gammel grøn tankbil, at jeg første gang så billedet af en Futurliner.” Herefter var Nicklas fast besluttet på at få det unikke køretøj. Otte år tog det, før det var muligt at få en Futurliner til Sverige. I 2008 kunne han slå til, og nu tager hans gamle rustne bus form i et værksted i Västerbotten, hvor den er ved at forvandle sig til den skønhed, den var engang.

Futurliner ved Parade of Progress Foto: /Shutterstock

 

 

Kun 12 eksemplarer

GM fremstillede kun 12 Futurlinere, og de brugtes som udstillingsbil til at vise fremtidens teknologi i Parade of Progress Road Show.

Den havde sin storhedstid fra 1930’erne til 1950’erne, indtil showet stoppede i 1956. Og kun Futurliner nr. 8 er kommet ud af USA, til Nicklas Jonsson i Sverige. Projektet har vakt stor interesse i USA, og Nicklas håber på interesse i hele Europa, når hans Futurliner er klar.

 

Skal ikke sælges

“Den vil blive udlejet og brugt af virksomheder både i Sverige og i det øvrige Europa”, siger Nicklas. Han har ikke tænkt på at sælge sin Futurliner, selvom en pris på ca. 30 mio. kr. er blevet betalt for færdigbyggede køretøjer. Sidste sommer var den på en tur til ikke mindre end 20 steder, men om vinteren blev den transporteret tilbage til Sikeå i Västerbotten, hvor Emil Fahlgren leder arbejdet med at genoprette den til sin tidligere herlighed. “I øjeblikket er det mest udgifter,” erkender Nicklas, og det oprindelige budget på 4 millioner ser ikke ud til at holde. Men han har formået at samle omkring 40 partnere omkring sig på forskellige niveauer, herunder AGA, som bidrager med alle svejsegasser.

Meget svejsearbejde “Vi bruger nok 4-5 store 50-liters flasker med MIG gas (MISON® 18) om året,” siger Emil Fahlgren, og omkring 3-4 flasker med TIG gas (MISON®). Nogle gange er der en masse svejsning, for eksempel i forbindelse med produktionen af ​​nye rammeelementer, nogle gange den mest punktsvejsning. “De fleste ting, må vi producere påny, det er egentlig bare vanger, for- og bagaksel, motor, køler og nogle instrumenter, som vi har været i stand til at bevare.” Lugerne på den gamle bus har de lavet nye og lidt tykkere. Tagkonstruktionen er ny, med nye stålbjælker, fordi den gamle var for svag. I alt 4-500 meter stålbjælker er der brugt til nye konstruktioner. Nye instrumenter og dele finder de i gamle lastbiler eller leder efter på e-bay. Derudover har de lavet nye presseværktøjer, intet er standard. Studerende på den industrielle Jenningsskole i Robertsfors hjælper med fræsning og drejearbejde, i et unikt samarbejde, mens alt svejsearbejdet foregår i Emil Fahlgrens værksted i Sikea. Ti år forventes arbejdet med Futurlinern at tage, og på trods af at det tager tid og koster penge, elsker Nicklas processen. “Selv hvis jeg havde en masse penge og kunne få arbejdet gjort her og nu, er det sjovere på denne måde, med de mange mennesker og virksomheder, der deltager på forskellige måder. Selvfølgelig føler man et pres, vil vil jo se resultater, men jeg synes stadig at det er det fælles arbejde, med alle de involverede, der er det sjove ved det. ”

Tekst: Ina Zackari-Näär, Cecilia Rudengren Foto: Nicklas Jonsson

Læs mere om Futurliner och AGA’s svejseprodukter